DYSLEKSI

Dysleksi er en læsevanskelighed, der påvirker ca. 10 % af verdens befolkning og kan have stor indvirkning i skolen, på arbejdet og i hverdagen.

Dysleksi går ofte i arv, og symptomerne varierer fra milde til svære, men typisk oplever personer med dysleksi udfordringer med at huske alfabetet, genkende bogstaver, analysere lyde og forstå tekst. Mange oplever også, at de udelader, forveksler eller tilføjer bogstaver, samt at læsningen går langsommere og kræver større koncentration.

Dysleksi er IKKE relateret til intelligens, og personer med dysleksi er hverken mere eller mindre intelligente end gennemsnittet. Der findes endnu ingen kur, men forskellige teknikker og hjælpemidler kan gøre hverdagen med dysleksi lettere.

TYPER AF DYSLEKSI

Dysleksi er en læsevanskelighed, der påvirker mange mennesker forskelligt, og forståelsen af de forskellige typer kan hjælpe med at give indsigt i de udfordringer, personer med dysleksi står over for. Der findes tre hovedtyper: overflade dysleksi, fonetisk dysleksi og dyb dysleksi. Hver type påvirker læseprocessen på forskellig vis, da hjernen har to måder at afkode ord på—en visuel og en fonetisk.

Overflade Dysleksi
Personer med overflade dysleksi har typisk svært ved at læse ord med uregelmæssige stavemåder, som ikke udtales, som de staves. Det skyldes en udfordring med den visuelle tilgang til ord, som betyder, at de genkender kendte ord, men kæmper med ord, der afviger fra normale staveregler. Sprog med mange uregelmæssigheder, som dansk og engelsk, kan derfor være særligt udfordrende.

Fonetisk Dysleksi
Ved fonetisk dysleksi har personen svært ved at afkode nye eller ukendte ord og støder på udfordringer med at oversætte bogstaver til lyde. Det betyder, at de ofte kan genkende og læse velkendte ord uden besvær, men kæmper med at afkode nye ord og såkaldte nonsensord.

Dyb Dysleksi
Dyb dysleksi er en kompleks variant, hvor både den fonetiske og visuelle læseevne er udfordret. Dette kan resultere i, at personen fejlagtigt læser et ord som et andet, semantisk beslægtet ord – for eksempel at sige “søster” i stedet for “datter.” Dette fænomen, kaldet semantisk paralexi, tyder på en forstyrrelse i hjernens forståelse af ords betydning, og det kan være forbundet med vanskeligheder ved at danne mentale billeder af det læste.

Vigtigheden af Yderligere Forskning

For bedre at forstå og støtte personer med dysleksi er det afgørende at fortsætte forskningen i de forskellige typer af dysleksi. Viden om disse typer giver os større indsigt i, hvordan sprogprocesser fungerer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem, der oplever læse- og indlæringsvanskeligheder.

OPDAGELSEN

KORT FORTALT

Vi tænker ofte på øjet ud fra dets optiske egenskaber: at få lysstråler til at fokusere, så vi kan "se" klare billeder. Men øjets anatomi spiller en anden vigtig rolle ud over optikken: dets “ledningsføring” påvirker behandlingen af billeder i hjernen. Maxwell-centroide-punktet er et lille område på øjets nethinde og er det område med den højeste "pixeltæthed", som vi bruger, når vi udfører aktiviteter, der kræver høj præcision, såsom at læse.

Disse centroider, mere specifikt fraværet af symmetri mellem de to centroider, gør det muligt for hjernen at vælge de “rigtige” billeder, før de sendes til læseområdet (som er placeret i venstre hjernehalvdel). Forskere har opdaget, at når centroiderne er for symmetriske, mindskes hjernens evne til at vælge de rigtige billeder. Personer med dysleksi har øjne, der er for symmetriske – på en måde for perfekte – hvilket medfører, at deres læseområde forsøger at bearbejde overlejrede billeder. Dette er en forklaring på dysleksi.

STUDIET BAG OPDAGELSEN

Du kan læse hele studiet (på engelsk) bag opdagelsen herunder